Når drøm bliver til virkelighed …

Publiceret 20. oktober 2017

Bilal, ejer af Café MarzanoI næsten 29 år ejede Bilal Uguz en pizzabar på Amager, men drømmen om at åbne en ægte italiensk café, lå altid i baghovedet.   
Konceptet var på plads, men hvis drømmen skulle realiseres, manglede den rigtige beliggenhed og så skulle finanserne også ordnes. I dag er Bilal den stolte og glade ejer af Café Marzano på Østerbro i København. Vi tog en snak med ham for at høre hans historie.

Hvor længe har du haft Café Marzano og hvordan startede du?   
I 8 måneder. Vi åbnede i februar 2017 efter at have brugt 14 måneder på at lede efter den rigtige beliggenhed. Jeg havde Bellano Pizzeria i cirka 29 år, men har altid drømt om at have min egen café med navnet Marzano med italiensk vin og pasta som specialitet. Noget som skal blive i familien, og som jeg en dag kan overdrage til min søn.

Hvad gør din café unik i et marked præget af stor konkurrence?  
Vi vil gerne være kendt for vin og pasta og god service. Vi serverer italiensk kvalitetsvin med hjemmelavet italiensk pasta, og så har vi også økologisk italiensk kaffe. Det er vores varemærke. Og så vil vi også yde den bedste service så vores gæster bliver glade og tilfredse. Vi er stille og roligt begyndt at være kendt i byen. Vi satser på den personlige anbefaling frem for markedsføring og reklame. Det er kunderne der er vores ambassadører derude og det er sådan man får stabile kunder, altså at de kommer igen og igen.  
Det ligger også i vores koncept at maden bliver lavet efter bestilling helt fra bunden, så der er ikke noget der er lavet på forhånd. Og så tilbyder vi kunden at tage resten med hjem, så vi undgår madspild som man desværre ser i verden. 

Hvad er dit primære fokus lige nu i forhold til din café?  
Det er at være 100 % økologisk. I dag er det kun 30 % af vores råvarer og drikkevarer der er økologiske, men vi satser på at blive 100 % økologiske i den kommende tid. Det er vores næste udfordring og det synes vi er sundt og godt, og kunderne kan godt lide det. 

Og hvordan gjorde du den drøm til virkelighed?  
Det gjorde jeg sammen med min søn Hikmet. Han har også drømt om at være caféejer og interesserer sig meget for cafébranchen. Som caféejer har man meget kontakt med kunden og serverer lækker mad. Så sammen har vi skabt vores drømmecafé som nok bliver min sidste, men hans første. 

Café Marzano, Bilal bag barenHvad har været de største udfordringer ved at starte caféen op?   
Det at finde det rigtige sted og beliggenhed er enormt svært. Efter mange måneders overvejelser og søgen fandt vi det her sted på Østerbro. Efterfølgende var opgaven at indrette, så det er hyggeligt, lokalt og signalerer gammeldags atmosfære. Men for at kunne gøre det, skulle vi have finansieringen på plads. Det betyder utrolig meget når man starter noget nyt op og jeg har været heldig med at have et samarbejde med Nordea Finans om det. 

Hvordan opstod samarbejdet med Nordea Finans?   
Det var helt tilfældigt gennem min bankrådgiver i Nordea Bank, som henviste mig til Nordea Finans. Både rådgiveren i Nordea Finans og min bankrådgiver fra Nordea kom ud og besøgte mig her på caféen for at ønske mig tillykke med den, snakke om finansieringsmuligheder og -løsninger, og planlægge hvad der skal laves nu og i fremtiden. Det er en super service at de kommer ud og snakker med én og kigger på caféen og på de muligheder der er. De tog mig meget alvorligt og jeg følte mig vigtig, selvom jeg bare er ”en lille caféejer”. I min verden har det en stor betydning og jeg følte mig som en konge, jeg følte mig som Mærsk.

Hvad lægger du mest vægt på i dialogen med din finansielle partner?    
Det er tillid. Tillid betyder utrolig meget for mig. At min finansielle partner har tillid til mig, til min forretning og min fremtid, at de kan se hvad min drøm er og hvad jeg kan, og at de lytter til hvad jeg siger og tænker. Jeg har omvendt også tillid til dem og til de løsninger de kommer med. 

Hvad vil du anbefale andre at kigge efter, når de skal vælge ny finansiel partner?  
For det første er det servicen og løsningen der er vigtigst. Den løsning jeg fik fra mit finansieringsselskab er skræddersyet og giver overblik over hvor jeg kan spare og hvor jeg ikke kan. Selvfølgelig tænker min finansielle partner på sig selv, men de tænker på kunderne først, og det er det vigtigste for dem. Det er jo det samme for mine kunder; at der er tillid og at jeg kan give dem god service og god mad. 

Bilal (Café Marzano) og Sahand OsmannHvad er dine 3 bedste tips til andre i restauratørbranchen?  
Det er allerførste er at have et godt finansieringsselskab i ryggen. Det næste er den rigtige beliggenhed og det tredje er at have et bestemt koncept at køre 100 % efter. Hvis man ikke gør det og blander for meget, er der ikke nogen succes. Når man har de tre ting på plads, så kommer succesen af sig selv. 

Hvad drømmer du om for fremtiden?  
Min drøm er at give min søn en god fremtid og specielt at han kan overtage caféen en dag. Heldigvis er min søn meget interesseret i caféen og har allerede tanker om at gøre Café Marzano til en kæde. Det er også min drøm at se det lykkedes i fremtiden. 

Her til sidst blev vi fristet til at spørge sønnen Hikmet Uguz om, hvor meget han deler sin fars drøm om at videredrive forretningen:  

Hikmet, din far har en drøm om at overdrage familieforretningen til dig når han ikke kan mere. Hvad tænker du om det?  

Jeg tænker at det vil jeg gerne gøre ligesom han gjorde med sit pizzeria gennem 30 år. Og så vil jeg åbne flere butikker når min far ikke kan klare det mere, selvfølgelig stadig med hans hjælp. Det er egentlig at tage den videre og åbne flere butikker, ikke kun i København, men generelt i hele Danmark.